1 af 6

Vi ønsker at bygge fællesskaber og sikre et godt udvalg af kvalitets produkter til skatere

Velkommen til Kims Kiosk Skateshop

Du er kommet til en specialiseret skateboard butik, som også huser en fysisk butik i Kolding midtby. Vi ønsker at sælge kvalitetsprodukter til alle skatere uanset niveau lige fra nybegynder skateboards til custom made boards. Udover en udstyrsbutik, er vi også en vidensbank, event afvikler, kulturskaber og har til mål at bidrage til skateboard fællesskabet i Danmark gennem bl.a. skateboard camps, video projekter, skateboard konkurrencer, ungdomsklub og meget mere...

Der er én ultimativ grund til at vi driver Kims Kiosk Skateshop, Batiste Co. Skateboard, Celebrate Skateboarding og det er fordi vi BRÆNDER for skateboarding mere end noget andet!

Vi SES! i Kims Kiosk Lille Brostræde Kolding eller i parken rundt i Danmark, hvor vi også altid har mange ting med i bussen, som du kan købe her og nu eller kigge nærmere på....

Koldings lokale skate butik

Mere end en butik -
Vi ønsker at skabe fællesskab, ungdomskultur og læring.

Kims Kiosk Skateshop er Koldings specialiserede skateboardbutik, og vi er mere end bare en butik – vi er en del af fællesskabet, ungdomskulturen og læringen. Beliggende i Lille Brostræde 2, kun få minutters gang fra Kolding Skatepark (Klosterparken), tilbyder vi et bredt udvalg af kvalitetsudstyr, der er testet og godkendt af os. Vi forstår, at skateboarding ikke kun er en sport, men en livsstil, og derfor sælger vi kun produkter, der kan tåle den daglige brug.

Vi er bekymrede over de billige skateboards til børn, som ofte findes i ikke-specialiserede butikker, da de ikke lever op til kravene for en god skateroplevelse. Et ordentligt skateboard skal være let at styre, have gode kuglelejer, og hjulene skal kunne spinne frit. Når du køber et skateboard hos os, kan du være sikker på, at det giver den rette oplevelse og holdbarhed for både begyndere og erfarne skatere.

Tryghed og rådgivning
Vi er her for at sikre, at du får den bedste rådgivning til dit køb, uanset om du er ny skater eller har erfaring. Vi mener ikke, at der findes dumme spørgsmål, og vi elsker at dele vores viden. Du kan altid kontakte os på mail (kontakt@sk8shoppen.dk) eller telefon (40 46 40 22) for hjælp. Du kan handle online via vores webshop, eller komme forbi skate butikken i Lille Brostræde for at se, prøve og afhente dine produkter. Vi tager imod MobilePay og betaling med kort.

Følg os og hold øje med åbningstiderne
Tjek vores Facebookside (www.facebook.com/kimskiosk) eller ring til os før dit besøg i Kolding, da skate shoppen kan være lukket, når Kim er ude og afholde skateboardundervisning, events eller konkurrencer. Hvis skiltet er ude, er du altid velkommen til at kigge forbi og få en snak eller kigge på vores udvalg af hjul, trucks, decks, skateboards til børn, komplette boards, streetwear og gadgets. Vi har et konstant opdateret udvalg, og vores egne mærker, Kims Kiosk og Celebrate, er altid på lager. Derudover finder du populære skatemærker som Thrasher, Spitfire, Lakai, GIRL, Chocolate og mange flere.

Skateboarding som livsstil
Kims Kiosk skateshop ejes af Kim Batiste, som har dedikeret sit liv til skateboarding. Siden 2015 har han stået bag en lang række skateprojekter i Danmark, herunder skate camps, workshops, events og undervisning. Kim arbejder tæt sammen med Koldings skateboardforening SKATE6000 og driver Kolding Skateboardklub, som tilbyder skateundervisning for børn og unge skatere. Kim er passioneret omkring at “gøre noget for dansk skateboarding,” og det er netop denne passion, han ønsker at dele med dig og dit barn. Kig forbi Kims Kiosk skate butik i Kolding og lær skateboarding bedre at kende.

Læs mere om Kolding Skateboardklub under fanen "Skateklub" på vores hjemmeside.

Kim Batiste

Ejer og skaber af Kims Kiosk Skateshop, Batiste Co. skateboard og Celebrate Skateboarding.

Født i 1984 i Aarhus, hvor han startede med at skate da han var 12 år gammel.

Blev en del af Manual Skate Crew i Aarhus i 2001 og var bl.a. kendt for sine kick flips, brede smil og Independent sponsor logo. Har rejst til mange lande på skate tours og har i senere år fået en stor interesse for at filme skateboarding.

Nu far til 2 piger og bosat ved Billund med sin familie.
Lever af sin skateboard virksomhed, som består af skatebutikken i Kolding, skateboard events i hele landet, Kolding Skateboardklub og hans populære skateboard camps på bl.a. Billeshave Efterskole.

Kontakt Kim på 40 46 40 22, hvis du er interesseret i et skateboard event, aktivitet eller workshop.

Kontakt